Bumbas

Almindelig træart på Klumpen. Forekommer i store mængder i store plantager. Generelt viser forskning at træer efter Det store sammenstød, er blevet op til 150% højere.

Det store sammenstød

Drejninger

Tidsregning i universet Kodomos. En drejning svarer til cirka 150 dage eller tæt på et halvt år i vores tidsregning. Tiden er ikke yderligere inddelt i Kodomos og forskellen på nat og dag findes ikke. Store skyer bestemmer om der er lyst eller mørkt, ellers er der et konstant bluret lys fra Dybet.

Dybet

Det hvor Kodomos' atmosfære bliver tyk og ugennemtrængelig.

Fremdrift fartøjer

De forskellige fartøjer i Kodomos benytter alle den samme teknik for at opnå fremdrift i Kodomos' atmosfære. I atmosfæren findes der nogle mikroskopiske små partikler som er magnetisk ladet. Ved at styre og udnytte denne magnetisme fra milliarder af små partikler på en gang, kan fartøjet manurere og opnå fremdrift. Jo større motor og jo kraftigere magnetskinner, jo stærkere og/eller hurtigere er fartøjet.

Hængere

Navnet på de stativer, som de enkle træhytter hænger på i de fleste mindre landsbyer. En hænger består som regel af fire meget lange træstolper kaldet bærerbjælker. Bærebjælkerne er for det meste lavet af de meget lige og lange stamper fra træsorter Bumbas. En hænger bærer typisk mellem 1 og 7 hytter, men hængere med ti hytter ses også af og til. Den længste hænger og den med flest hytter findes i landsbyen Hikari no Miyako. Hængeren bærer hele 13 hytter.

Klumpen

Kosdomos

Navnet på hele det store samlede univers.

Oceaniet

Det gamle verdenshav fra tidernes morgen. Fra den gang tyngdekraften var "normal" fandtes der ét stort hav på Klumpen. Ved sammenstødet (se Tyngdekraften) blev vandet spredt i atmosfæren og blandet med mikroskopiske partikler (se Fremdrift) fra den fremmede planet, mener man.

Stenbyer

En by der er klæbet op på klippen i og omkring indgangene til de store grotter.

Stenhave

Store områder med løse sten der langsomt falder ned i dybet. Kloden danner dog hele tiden nyt materiale under overfladen så kloden ikke bliver mindre.

Sumpen

En klistret, tyk, blød masse. Så tyk og klistret at den bliver hængende på overfladen.

Tyngdekraften

Ved Klumpens overflade er tyngdekraften -0,1. Dvs at man ikke kan gå på klodens overflade. Løse ting på overfladen falder langsomt nedad mod dybet og forsvinder. Dette kendes især fra stenhavene, hvor små og store sten drysser ned i Dybet. Tyngdekraften aftager kraftigt jo længere væk man kommer fra overfladen. Og allerede ved omkring 100 meter er den aftaget så meget at man er i stand til at gå med "benene udad". Derfor findes stort set alt beboelse også i egne som er mindst 100 meter over 0, og de fleste findes mellen 200 og 1000 meter.

I tidernes morgen var tyngdekraften på Klumpen som vi kender det på Jorden - altså at man går på overfladen af planeten. Men på et tidspunkt skete der sandsynligvis et sammenstød med en anden planet - kaldet Det store sammenstød, som gjorde at Klumpens tyngdekraft ændrede sig  (de lærte er dog ikke helt enige eller sikre om denne teori). I nogle af de gamle bygninger kan man stadig finde spor fra den tid, hvor tyngdekraften var "omvendt", især i og omkring de gamle klostre og i de gamle stenbyer.

Vandfaldene

 Løber ud ad grottehuller og ned i dybet. Klodens indre er af is, som et stykke under overfladen smelter og løber ud af forskellige huller og grotter. Der dannes hele tiden nyt is i planeters indre, grundet et kraftigt tryk og vanddamp.

Vejret